TILBAGE TIL INDHOLDSFORTEGNELSEN

LEDER

Dette er det sidste Nyhedsbrev. Jeg mener, tidspunktet er kommet til at nedlægge min lille enmandshær, dels fordi jeg er usikker på, hvor stor betydning, Nyhedsbrevet har – og har haft – dels fordi selv Sisyfus kan blive træt af at rulle stenen op til bjergets top, og den hele tiden ruller ned igen: Der er generelt i samfundet i dag ikke større interesse for handicaphistorie og for mennesker med handicap end der var, da Center for Handicaphistorisk Forskning i sin tid blev etableret. Det betyder naturligvis ikke, at vi skal holde op med at kæmpe for berettigelsen af handicaphistorien, men at det må ske i et andet regi. Det er for mig i dag dels Handicaphistorisk Selskab, dels de fora, hvor jeg som handicapforsker kan få lov at formidle historien i et nutidigt perspektiv.

Tak til alle, som har læst med og støttet undervejs. Tak til jer der stadig holder fanen højt med hensyn til at ville fortælle alle aspekter af danskernes historie – også de, der omfatter mennesker med forskellige former for handicap.

Hvordan vi fortæller historien, hvis vi som professionelle har været en del af den, har jeg ud fra min egen forskning forsøgt at give et bud på i det følgende:
Når professionelle ser tilbage